Vækst i folkeskolen

At være innovativ er en ”tænkemåde” som skal indlæres helt fra barnsben. Det er min overbevisning. Og her mener jeg ikke, at børn skal dunkes i hovedet, testes i innovation mm. Nej, jeg mener, at innovation skal inkorporeres i den måde opgaveløsningen foregår. Det er jeg sikker på, den til dels allerede gør. Men er det nok, når nu vi ved, at det Danmark skal konkurrere på innternationalt, er vækst og viden? Jeg synes, det kan gøres bedre og mere effektivt. For det 1. skal der være mere balance mellem gruppearbejde og enkeltvis arbejde. Nogle skoler og universiteter bryster sig af, at være ekstremt gruppeorienterede. Og det også meget godt – til en vis grænse. For hvis 90 % af arbejdet foregår i grupper, lærer ingen at tænke visionært som selvstændige mennesker. Ja, det er godt at kunne forstå dynamikken i et gruppesamarbejde. Ja, det er noget af det, firmaer praktiserer med deres teams. Men, og det er et stort  ”men”. Vi er nødt til at opfostre en generation, som kan være problemknusere på egen hånd. At være totalt afhængig af at ”spørge gruppen” før beslutninger kan tages, vil kun bide en i halen på et tidspunkt. Så det ER altså en balancegang. Dernæst skal undervisningen være mere favnende i forhold til hvilke elever der er i klassen. Inspireret af mit tidligere indlæg om det socioøkonomiske fællesskab i Skovsgaard, så har de helt fat i noget af det rigtige; nemlig at man ”ser” den enkelte og finder vedkommendes helt unikke ressourcer. Sådan bør det også være i forhold til ganske almindelige skoleelever. Hvis Peter har det bedst med gruppearbejde, skal han selvfølgelig udfordres på det punkt. Men han skal også tilgodeses ift. enkeltmandsarbejde. Det er nu engang den måde, Peters ressourcer udnyttes bedst på. Vi er nødt til at respektere vores børns forskelligheder, så deres evner kommer bedst muligt til deres ret! Dét er grundlaget for vækst – helt ned i folkeskolen.

 

(Visited 58 times, 1 visits today)