Lokal Innovation

Lokal Innovation

Vi er i Danmark stærkt afhængige af diverse ildsjæle rundt omkring i lokalsamfundene. Hverdagsmagerne der er aktive i bestyrelserne og diverse foreninger. Jeg vil i dette indlæg, sætte fokus på et lille lokalt projekt, der foregår i Nordjylland. Se ovenstående video. Et ”social-økologisk” projekt, der kaldes ”Råd&Dåd”. Det går i korte træk ud på, at skabe et socialt miljø, en arbejdsplads, et produktivt sted, for de borgere, der af den ene eller anden årsag ikke kan være på det normale arbejdsmarked. Råd&Dåd arbejder ud fra den teori at alle kan bidrage til noget. Alle duer til noget. Det handler blot om ,at finde de ressourcer hver enkelt har og derefter udnytte dem til noget produktivt.  Råd&Dåd har grundlag i ”Skovsgaardmodellen”, som betegner den helt særlige socioøkonomiske ordning, som de innovative sjæle der står bag projektet, har skabt. Den er så unik, at den i 2014 modtog årets socialøkonomiske pris, og blandt andet blev hædret for evnen til at skabe partnerskaber. Og lige netop dét, er så utroligt værdifuldt! For medmenneskelighed, partnerskaber og fælles forståelse er grundstenene til samfundets positive dynamik  – og dermed de rette forhold for vækst. Noget af det, de også er rigtigt gode til, er at inddrage lokalsamfundet. For det er jo helt essentielt, at for at noget skal fungere, skal det inkorporeres bedst muligt i samspil med de omkringliggende faktorer. Deraf partnerskabet. Noget andet som er ganske fantastisk er, at de ”udvisker” begrebet, ”handicappet”, så det er personen og den persons helt særlige ressourcer, der er i højsædet. Og ikke de eventuelle normative dysfunktioner, der er! Det skaber jo et helt fantastisk humant grundlag for vækst. Både menneskeligt, økonomisk og innovativt. Den slags må og skal vi have mere af!

(Visited 87 times, 1 visits today)