Drømme på Teknisk Museum
Det var måske ikke helt tilfældigt, at onsdagens workshop omkring erhvervsområdet Helsingør blev holdt på Teknisk Museum, den 28. oktober 2009. Industri- og teknologiudviklingen er fuld af spændende fortællinger og store drømme. Og det var netop de store drømme som var på aftenens dagsorden.
Det var lige før de gamle maskiner på Teknisk Museum begyndte at brumme med, da Helsingør Kommune og Vækst & Viden inviterede erhvervslivet til workshop omkring erhvervsområdet Helsingør. Stemningen og engagementet fra deltagerne var i top og værterne kunne gå hjem med en masse gode og konkrete ideer til områdets udvikling.
Forud for aftenens workshop har der været afholdt tre andre møder, men onsdag skulle drømmene nærme sig mere konkrete input for områdets udvikling. Idéene fra workshoppen skal være med til at danne et solidt grundlag for en masterplan, som senere skal munde ud i en lokalplan.
Deltagerne blev delt ind i grupper under fire overordnede temaer:
- Områdets synlighed og bæredygtighed
- Nye funktioner og byggemuligheder
- Beplantning, grønne arealer og for arealer
- Kollektiv trafik, veje og stier
Afslutningsvis blev alle ideer fremført. Selvom der var forskellige holdninger til aftenens input og kreative idéer, var der en åben og saglig debat. Da workshoppen var slut det klart, at alle er enige om fælles indsats for at gøre erhvervsområdet til et attraktivt område, hvor erhvervslivet kan føre Helsingør ind i en ny og spændende periode.
For flere informationer kontakt:
Direktør for Vækst & Viden, Anders Christian Hjort
Telefon 26 70 03 56
Mail: ach@visithelsingor.dk




